Tugba Can vil til tops

4 Indland
Fredag den 24. februar 2012
USA hylder
dansk
soldat
N Den danske sergent Jacob P.
blev skudt i alt fire gange og
er indstillet til en medalje.
ESBEN LARSEN MIKKELSEN
[email protected]
»Du får ikke kun en plads i
dansk militærhistorie, men
også i det amerikanske marinekorps.«
Sådan sagde den amerikanske general John Toolan
til en dansk sergent og kampvognskommandør
fra
Hobro, skriver det amerikanske forsvarsministerium.
Den danske soldat, der går
under navnet Jacob P., blev i
januar såret af skud under to
missioner i Afghanistan.
I begge episoder formåede
danskeren at hjælpe sine soldaterkammerater med at udpege og nedkæmpe fjenden.
Jacob P., der ikke ønsker at
få sit navn i avisen, har også
høstet stor respekt herhjemme.
Indstillet til medalje
Chefen for Den Danske
Kampgruppe, oberst Ken
Knudsen, vil over for Morgenavisen Jyllands-Posten
gerne afsløre, at han har indstillet Jacob P. til en medalje.
»Normalt går vi ikke ud og
siger, at folk er indstillet til
medaljer. Det sætter vedkommende under et stort
pres, indtil det er endelig afgjort. Men i dette tilfælde er
der stort set ingen tvivl om,
at han får en. Så jeg vil gerne
stå ved, at vi har indstillet
ham,« siger han.
Ken Knudsens indstilling
er sendt til Forsvarskommandoen, som er sidste instans,
der skal vurdere, om Jacob P.
skal hædres med en medalje.
Jacob P. er stadig indlagt på
et hospital i Danmark, hvor
han er i gang med et genoptræningsprogram.
Ifølge major og pressemedarbejder ved HOK Erik Bøttker får sergenten heldigvis
ingen mén, og pressemedarbejderen giver samtidig en
besked videre fra Jacob P.
»Jeg er meget ydmyg, men
også stolt og overvældet
over, at amerikanerne og briterne har fremhævet min
indsats. Men jeg tror nu, at de
fleste soldater havde gjort det
samme som mig.«
Jacob P. giver sine soldaterkammerater æren for, at han
er i live i dag. De begyndte
straks at give ham behandling, da han blev såret.
Den amerikanske general John A.
Toolan på besøg hos Jacob P. på
hospitalet i Camp Bastion i Afghanistan. Foto: Meredith Brown
Tugba Can har udsigt til at opnå to kandidatgrader om et halvt år – i jura og erhvervsjura. Hun har endnu til gode at søge sit første job, men forventer, at et manglende netværk
bliver hendes største udfordring. Foto: Ditte Lysgaard Holm
Tugba Can vil til tops
N En ny talentuddannelse
skal sikre flere chefer med
indvandrerbaggrund.
N En af dem er den 25-årige
Tugba Can fra Fredericia.
MORTEN VESTERGAARD
MADS BONDE BROBERG
[email protected]
[email protected]
På papiret har den 25-årige
Tugba Can gode chancer for
at få sit ønske om at blive
leder opfyldt.
Hun er ung, målrettet, engageret i frivilligt arbejde,
har et studiejob på et stort
advokatkontor og er i gang
med sin anden kandidatuddannelse. Om alt går vel, er
Tugba Can om et halvt år
både kandidat i erhvervsjura
og jura fra Syddansk Universitet.
Hun er samtidig et ungt
menneske med indvandrerbaggrund, og netop denne
gruppe af unge er underrepræsenteret på chefkontorerne i Danmark. Derfor
søgte Tugba Can om at blive
en del af talentuddannelsen
Lead the Talent.
Projektet skydes i gang i
dag og skal i løbet af det næste halve år give 20 unge
med indvandrerbaggrund
bedre chancer for at blive ledere. Undervisningen foregår ikke i klasselokaler, men
på virksomheder i Jylland,
bl.a. Falck Region Midt og
Arla Foods. Her skal de bl.a.
lære om en leders personlighed og fremtoning, hvordan
man sætter et godt hold,
knuser problemer, undgår
stress og – ikke mindst –
hvordan man får sig et netværk.
Mangel på netværk
Ifølge Anders Ejrnæs, lektor
på Roskilde Universitet, er
der god grund til at hjælpe
indvandrerunge ind på chefgangene.
»En dansker har også sine
forældres netværk og forældrenes viden om arbejdsmarkedet, og hvordan man
sikrer sig en position. De
unge med indvandrerbaggrund mangler det karrierenetværk, der skal til for at
komme derop. Man kan
have et stærkt netværk med
familien og den nærmeste
omgangskreds, men det er
De unge med indvandrerbaggrund
mangler det karrierenetværk,
der skal til for at komme derop.
Anders Ejrnæs,
lektor, Roskilde Universitet,
og forsker i integration på arbejdsmarkedet
faktisk det mere løse netværk, der betyder noget, når
man skal have lederstillinger, for det betyder, at man
får informationer mange
steder fra og har et navn,«
siger Anders Ejrnæs, der forsker i integration på arbejdsmarkedet.
Der findes ikke samlet statistik for, hvor mange indvandrere der bestrider et
lederjob, men i 2010 var der
kun 59 topledere med indvandrerbaggrund i den
offentlige administration,
politi og forsvar. Til sammenligning var der 5.200
topledere med dansk baggrund.
»Indvandrere og efterkommere er i dag først og
fremmest ansat i bunden af
hierarkiet og i nogle dead
end-job
(blindgyde-job,
red.), hvor der ikke er store
muligheder for at avancere,
f.eks. som rengøringen på
hoteller, i restaurationsbranchen eller i omsorgsjob i det
offentlige. På studiet skal
man også sørge for at skabe
de uformelle kontakter, som
kan give jobindgange, f.eks.
via sociale arrangementer
som en fredagsbar, og her
kan indvandrere have en
barriere,«
siger
Anders
Ejrnæs.
Den største udfordring
Tugba Can har endnu til
gode at søge sit første job,
men hun forventer, at et
manglende netværk bliver
hendes største udfordring.
»Jeg føler ikke, at jeg
mangler kompetencer sam-
LEDERUDDANNELSE
Ambitiøse
indvandrere til tops
Indvandrere og efterkommere
bliver stadigt mere veluddannede, men det kniber med
lederstillingerne. Det skal
programmet Lead the Talent
råde bod på.
20 unge er udvalgt til talentprogrammet, som løber over
seks fredag-lørdage og foregår
hos skiftende virksomheder.
De unge skal bl.a. lære:
N Hvordan de sammensætter
et velfungerende hold af
medarbejdere til at løse en opgave.
N Hvordan man undgår stress.
N Hvordan man fejrer succeser
og får de ansatte til at tænke
kreativt.
N Der er også undervisning i
chefens personlige fremtoning
og i at løse problemer.
Talentprogrammet styres af
Trekantsområdets Innovationsforum, som består af
kommuner og uddannelser i
Trekantsområdet.
Første hold er et pilotprojekt.
Hvis det bliver en succes, kan
ordningen blive permanent.
menlignet med mine danske
studiekammerater, men det
kommer til at betyde noget,
at jeg ikke har et naturligt
netværk som dem, hvis forældre måske også er akademikere,« forklarer Tugba
Can.
Hun er født og opvokset i
Fredericia. Hendes mor kom
til Danmark fra Tyrkiet som
femårig, og hendes far kom
til landet, da han og Tugbas
mor blev gift.
I dag arbejder hendes mor
i en genbrugsbutik, mens
hendes far har sit eget pizzeria.
Tugba Cans mål er at blive
advokat med speciale i erhvervsret – og engang også
selvstændig advokat.
Mange talenter
»Jeg ser mig selv som en
ambitiøs person, og jeg
håber, at dette projekt også
kan få virksomhedernes øjne op for, at der er mange talenter med indvandrerbaggrund,« siger hun.
Ahmed Günes er Aarhusformand for O.N.E., en forening for veluddannede
indvandrere. Han har været
med til at etablere talentprojektet.
»Mit håb er, at de unge
indvandrere bliver motiveret til at blive ledere, og at de
finder ud af, hvor deres styrker er,« siger han.
Ahmed Günes håber, at
det bliver det første af flere
lederforløb for indvandrere,
da flere virksomheder allerede har henvendt sig for at
være med.